Samvær
En kontinuerlig kontakt mellem forældre og børn vil ofte være af væsentlig betydning for barnets trivsel og udvikling. En fortløbende kontakt mellem forældre og barn vil kunne skabe kontinuitet i barnets liv – fortid og nutid knyttes sammen – også efter at barnet og forældrene/forælderen er blevet adskilt.
Samværstyper:
- Almindeligt overvåget samvær – anvendes i overvågningssager, hvor det ikke skønnes, at barnet er i fare.
- Fuldt overvåget samvær – anvendes i overgrebssager/sager af særlig grov karakter.
- Støttet samvær – anvendes når forældre har brug for støtte og vejledning i kontakten med banet
- Etableringssamvær – anvendes når barn og forældre/forælderen har været adskilt i længere tid.
- Kendesamvær – anvendes når kontakten mellem barnet forældre/forælderen er en belastning for barnet – men hvor en begrænset kontakt, kan medvirke til barnets positive udvikling.