Hvordan fungerer et samarbejde med TS-BKA-Connect rent praktisk
Du kontakter TS-BKA-Connect og får en kort råd og vejledning indenfor den hjælp vi kan tilbyde – ud fra de oplysninger om, hvilken problematik der er tale om.
Vi vil herefter tilknytte den kompetente medarbejder, som vi vurderer, kan hjælpe bedst muligt. Vi gør opmærksom på, at vi udelukkende kun indgår samarbejde med kunder, hvor vi vurderer, at hjælp fra en af vores kompetente medarbejdere kan fremskynde et effektivt og korrekt håndteret sagsforløb. På denne måde, vælger vi kun de sager, hvor vi mener, at vi kan gøre en forskel.
Alt samarbejde foregår ud fra den tilrettelagte handleplan/instruks som kommunen har givet I forhold til den enkelte opgave.
Opgaveudførelse
- Som udgangspunkt udfører vi opgaverne alene. Vi kan i sager, især for kommunerne, dække hinanden, så der ikke opstår længerevarende brud i samvær mv., hvis der skal afholdes ferie eller der er sygdom. De familier vi arbejder med, er informeret om os begge.
- I ”tunge” sager arbejder vi sammen. Især sager med svært psykisk syge forældre kan der være brug for, at vi er to sammen, når der afholdes samvær.
- Inden rapporten afleveres til den ansættende myndighed, vil rapporten være gennemgået med forældrene, således de har mulighed for at komme med indsigelser. Der kan også være brug for, ved forældre med svage evner, at rapporten skal forklares.