Familiebehandling +/- tilkøbt rådgiver

Familiebehandling +/- tilkøbt rådgiver

Familiebehandling / Signs of Safety / Sikkerhedsplaner

Familiebehandling kan være et forløb i belastede og sårbare familier, som har brug for hjælp til at få en struktureret hverdag, samt motiverende i forhold til at skabe nødvendig forandring, således børn/unges udvikling sikres.

I begge former for familiebehandling vil netværket blive afdækket, således det bliver tydeligt, hvilke resourcer der er. Der arbejdes udfra flere faglige metoder bl.a. anvender vi begge SOS (Signs of Safety).

I sager for kommunerne kan der arbejdes med, at hjælpe forældrene til at strukturere hjemlige opgaver, tiden med børnene, forældrenes indbyrdes kommunikation mv. Et forløb i en familie, vil oftest være med observationer i hjemmet, samtaler-/motiverende samtaler i forhold til ændringer i familiens dagligdag mv. Forældrene kan, såfremt det vurderes, at de har evner hertil, få små opgaver i forhold til de ændringer der skal arbejdes på. Der vil løbende være evaluering med familien, så det kan belyses, om der sker forandringer og om familien ser disse forandringer.

Vi ved, at kommunerne idag ofte er presset personalemæssigt, det er derfor muligt at tilkøbe en ekstern rådgiver, til at varetage sagsbehandlingen. Den eksterne rådgiver kan arbejde ud fra metoderne i SOS – Signs of safety.