Familiebehandling i konfliktsager – skilsmisse-samvær-konfliktmægling
Når et barn befinder sig i et konstant konfliktfelt mellem mor og far, kan barnets generelle udvikling og trivsel skades. Barnet kan næsten glemme sine egne behov, eller hvad det selv har lyst til. Barnet tænker meget på ikke at gøre forældrene kede af det, eller modsat, at gøre forældrene tilfredse. Dette kan medføre, at barnet bliver overansvarlig.
En anden problematik er den loyalitetskonflikt som barnet ofte sættes i, når både mor og far taler dårligt om den anden forælder. Barnet forsøger her finde ud af, hvem af forældrene der har ret og hvem det skal ”holde med”. Nogle gange vil barnet referere noget for den ene forælder, som det tilsyneladende er blevet fortalt af den anden forælder – alt efter hvordan dette modtages af den anden forælder, opstår der ofte misforståelser, og dermed sættes barnet i yderlig konfliktsituation.
At være barn i konflikt mellem forældrene kræver megen energi af barnet, og barnet kan f.eks. få svært ved at koncentrere sig i skolen – i værste tilfælde kan barnets udvikling gå i stå, fordi det bruger sin energi på konflikterne mellem mor og far. Nogle børn fravælger den ene forælder (de vælger ofte base-forælderen), børnene løser selv det smertefulde ved at fravælge en forælder, således de ikke ”tvinges” til at stå mellem forældrene. Dette medfører ofte et savn for barnet af den forælder, der er blevet fravalgt.
Mange skilsmissebørn udvikler ”særlige antenner” for om mor og far kan lide hinanden. Hvis barnet kan mærke, at forældrene ikke kan lide hinanden, bliver barnet direkte ramt af forældrenes kritik af hinanden – barnet bliver utrygt. Når børn er sammen med den ene forælder prøver barnet at undertrykke de sider, som barnet føler forælderen ikke kan lide – uanset om forestillingen har hold i virkeligheden eller ej. Barnets følelse af at være god nok som det er, kan blive anfægtet – dermed går det ud over barnets selvværd.
Vi kan i disse sager tilbyde:
- Børnesagkyndig rådgivning (råd og vejledning til at komme videre efter en skilsmisse/ samarbejde)
- Hjælp til planlægning af samvær.
- Konflikthåndtering henvender sig til familiesager, som grundet skilsmisse og mangeårige konflikter mellem forældre påvirker børn/unge i en sådan grad, at de mistrives, og kommunen skal gribe ind. Sagerne har som udgangspunkt været afgjort i retten/statsforvaltningen uden effekt.
- Konfliktmægling er en metode til at hjælpe parterne i en konflikt til gennem forhandling at finde en løsning, de begge kan acceptere. Et grundlæggende synspunkt ved konfliktmæling er således, at det er sagens parter der selv rummer den bedste løsning på netop deres konflikt. Det betyder at mægler styrer processen mens parterne selv har ansvaret for resultatet.
Familiebehandling i konfliktsager henvender sig til familier som grundet skilsmisse og mangeårige konflikt, er i en fastlåst situation, hvor børn-/unge mistrives. Formålet med familiebehandlingen i disse sager er metodisk, at arbejde ud fra flere tilgange på en gang. Der vil blive arbejdet med konflikthåndtering, ændring af struktur, samtaleforløb med alle parter evt. også skole-/daginstitution – alt efter den indsats der skal laves, for at sikre børn/unge igen kommer i trivsel.
Børnesamtaler bruges ofte i skilsmissesager, hvor der er brug for, at barnets eget ønske bliver belyst. Hvor og hvem føler barnet størst tilknytning til. Her er det vigtigt, at det undersøges om barnet er alderssvarende. Ved samtaler med yngre børn, skal det vurderes, om de har en modenhed og forståelse for, at det de siger, kan være medvirkede for det udfald, der bliver i en evt. bopælssag.
Børnesamtaler bruges også, hvis det vurderes, at barnet har behov for at tale med en uvildig voksen, om de ting som er svære at forstå eller håndtere omkring sine forældre. Det kan bl.a. være i sager med højt konfliktniveau, hvor barnet ofte bliver klemt mellem forældrene. Et barn kan let mistrives, hvis barnet skal lytte til, at forældrene strides, taler dårligt om hinanden.
Et barn kan miste tilliden til de voksne omkring sig, da de efterhånden ikke ved, hvem de kan stole på, da de hører forældrene omtalt negativt. I sådanne sager kan barnet have brug for, at tale med en voksen, som forstår dem og lytter til dem, en voksen som vil hjælpe dem, en voksen de kan stole på. En sådan samtale kan også være til brug for videre samtale med forældrene, så forældrene måske derved, selv kan komme frem til en løsning omkring samvær.
