Familie/spædbarns støtte i hjemmet

Familie/spædbarns støtte i hjemmet

Vi tilbyder familiebehandling i familiens eget hjem med fokus på spædbarnets sikkerhed, trivsel og udvikling i udsatte og sårbare familier. Indsatsen har til formål, at skabe en tryg og sikker ramme om spædbarnet i dets første leveår. Forældrene støttes i at indgå i en udviklende og tryg tilknytningsrelation med deres barn. Vi støtter og vejleder forældrene i det vigtige samspil med spædbarnet og hjælper den sunde tilknytning på vej.

Vi vejleder og støtter forældrene i, hvordan de skal imødekomme og afstemme barnets behov. Dermed øger vi forældrenes viden om barnets signaler og støtter dem i at indgå i et stimulerende samspil med spædbarnet.

Vi møder familien på det sprog, de taler og forstår bedst. Det er meget afgørende, at få skabt en god og tillidsfuld relation til forældrene, da det fordrer det bedste samarbejde, som er afgørende for barnet. Vi hjælper forældrene med i praksis at skabe tryghed og stabile rammer i hverdagen. Vi binder indsatsen sammen på tværs af det professionelle netværk, hvor vi bl.a. samarbejder med sundhedsplejerske og de eventuelle tilbud der kommunalt er til denne gruppe.

Som værktøj i familiebehandlingen benytter vi os bl.a. af Signs of Safety, idet dette oftest er en metode der bruges af kommunerne og deslige er en god og struktureret metode for forældrene at forholde sig til.

Vi skræddersyr indsatsen fleksibelt i samråd med den kommunale samarbejdspartner.